Hal A
Hal B
Hal C
Natlæsser
PTS
EL
Lager M
HTS
Landsklub
LPSF
|
AO-KLUBBEN-LPSF
Sikkerhedsrepræsentanter
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
| Arbejdsmiljørepræsentanter centrallager |
|
|
| Daghold: |
|
|
|
|
|
| Hal A: |
|
Hans T Andersen |
| Værktøj/Herstedvang 6: |
|
Keneth R Nielsen |
| Hal B + D: |
|
John H Jensen |
| Hal C: |
|
|
| EL - Lager: |
|
Bent Nielsen |
|
|
|
|
|
|
| Aftenhold: |
|
|
|
|
|
| Hal A: |
|
|
| Hal B + D + Herstedvang 6 + 9: |
|
|
| Hal C: |
|
Mohammed Khokhar |
|
|
|
|
|
|
| Nathold: |
|
|
|
|
|
| Kørsel: |
|
Ken Andersen |
| Læsning: |
|
Hans - Jørgen jensen |
| Hal A + B + D + C: |
|
|
|
|
|
Virksomhedsaftale for Brødrene A & O Johansen A/S
I forbindelse med en tilpasning af sikkerhedsorganisationen hos Brødrene A & O Johansen har virksomheden indgået følgende aftale mellem ledelsen og de ansatte om fleksibilitet i sikkerhedsorganisationen.
Med hjemmel i bekendtgørelsen om virksomheders sikkerheds- og sundhedsarbejde §§ 38 FF har HTS-A og Ledernes Hovedorganisation indgået rammeaftale med SID, HK Service og HK Handel om fleksibilitet i sikkerhedsorganisationen, hvilket indebærer, at virksomheden kan fravige reglerne i bekendtgørelsen under forudsætning af, at:
-
Der på virksomheden, eller en del af denne, er indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere om:
a) hvordan sikkerhedsarbejdet organiseres
b) hvordan fravigelserne styrker og effektiviserer sikkerhedsarbejdet
-
Virksomhedsaftalen skal indeholde afsnit om gyldighedsperiode, genforhandling og opsigelse.
-
Virksomhedsaftalen skal underskrives af repræsentanter for alle parter på virksomheden samt af virksomhedens sikkerhedsorganisation, hvor en sådan skal være etableret.
AFTALEN
AO ønsker at styrke sikkerheds- og sundhedsarbejdet og i bestræbelserne for dette ønskes indført en ny og mere effektiv sikkerhedsorganisation. Aftalen gælder for Albertslund m.fl., Sjælland, Fyn og Jylland, alle med underliggende sikkerheds-grupper og omfatter følgende:
Sikkerhedsrepræsentationen i sikkerhedsorganisationen vælges for en periode på 2 år i henhold til vedlagte bilag. Valgperioden går fra etableringsdagen af den nye sikkerhedsorganisation hos AO.
Sikkerhedsrepræsentanter, der medvirker til løsning af sikkerhedsopgaver på flere adresser, skal mindst 2 gange årligt besøge adresser, som de ikke har tilknytning til i det daglige arbejde.
Sikkerhedsrepræsentanterne skal bl.a. analysere ulykker og gennemføre APV-kortlægning mindst hver 3. år. Sikkerhedsrepræsentanterne medvirker også til opfølgning på APV-handlingsplanarbejde og møder i øvrigt frem ved behov. Besøg aftales i sikkerhedsgruppen.
Omkostninger i forbindelse med opsøgende besøg afholdes af AO, jf. § 20 stk. 3 i bekendtgørelsen for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Sikkerhedsudvalget afholder møde 4 gange årligt eller efter behov. Sikkerhedsudvalget mødes desuden 2 gange årligt med samtlige underliggende sikkerhedsgrupper.
Mellem møderne i sikkerhedsudvalget er de daglige ledere af sikkerhedsarbejdet Thorsteinn Bjarnason (lager/distribution) og Børge Dahlgaard (Servicecentre).
For medlemmer af sikkerhedsorganisationen er et kursus i arbejdsmiljø obligatorisk. Kurset varer fem dage. Hvis man har en arbejdsmiljøuddannelse som er fra før den 1. april 1991 skal kurset gentages.
Aftalen er gyldig ved parternes underskrift. Aftalen kan med minimum 6 måneders varsel genforhandles, ændres eller opsiges af parterne.
Albertslund, d. 26. februar 2003
*********************************************************************
Bilag til virksomhedsaftalen
Sikkerhedsorganisationen opdeles geografisk således, at en sikkerhedsgruppe oprettes for flere afdelinger, med undtagelse af Albertslund, der oprettes funktionsmæssigt.
Sikkerhedsrepræsentanten er uanset sikkerhedsgruppens dækningsområde forpligtet og berettiget til at løse de opgaver, der fremgår af kapitel 4 i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, på hele sikkerhedsgruppens område.
Der opereres med i alt 10 sikkerhedsgrupper der fordeler sig på flg. måde:
Sikkerhedsgrupper i Albertslund
- Hovedkontor (Kantine, lagerkontor, projektafd., Edb-afd. og de resterende afd)
- Centrallager (A-hal)
- Centrallager (B-C-D-hal)
- Centrallager (Eftermiddag)
- Centrallager (Distribution/nat)
Sikkerhedsgrupper på Sjælland
- Ballerup, Lyngby, Hørsholm, Hillerød, Helsingør, Frederiksværk, Greve, Holbæk, Næstved, Køge, Roskilde, Slagelse, Ringsted og Hårlev
- Rørvang, Kastrup, Amager, Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg, Østerbro, Hvidovre og Rødovre
Sikkerhedsgrupper i Jylland/Fyn
- Aalborg, Hobro, Herning, Holstebro, Randers, Århus/Viby, Århus City, Silkeborg og Horsens
- Odense SØ, Nyborg, Vaga Vejle, Kolding, Fredericia, Sønderborg, Vejle og Esbjerg
For hver sikkerhedsgruppe vælges en sikkerhedsrepræsentant af samtlige medarbejdere inden for hver sikkerhedsgruppes område, dvs. at en sikkerhedsrepræsentant for sikkerhedsgruppe 9 i Jylland vælges af medarbejdere, der ikke er ledere eller har ledelsesmæssige beføjelser blandt medarbejderne i Aalborg, Hobro, Herning, Holstebro, Randers, Århus/Viby, Århus City, Silkeborg og Horsens.
Såfremt der ikke bliver valgt en repræsentant fra aftenholdet på centrallageret til sikkerhedsgruppen, dækker sikkerhedsgruppen på dagholdet disse medarbejdere.
Sikkerhedsudvalget består af 2 sikkerhedsrepræsentanter og 2 arbejdsledere blandt sikkerhedsgruppernes medlemmer samt en ledelsesrepræsentant, der er bemyndiget til at træffe bindende aftaler for virksomheden.
Født formand for sikkerhedsudvalget er ledelsens repræsentant.
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 200< span>
I medfør af § 12, § 15 a, stk. 4, § 17, stk. 3, § 20, stk. 2, § 22 a, § 39, stk. 1, § 40, § 41, stk. 1, § 57, § 63, § 73 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, og lov nr. 425 af 9. juni 2004, fastsættes:
Kapitel 1
Område
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder endvidere,
for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, bortset fra §§ 6 a – 6 c, § 7, § 10 og §§ 22-24,
for arbejde, der udføres i arbejdsgiverens private husholdning, bortset fra §§ 6 a – 6 c, § 7, § 10 og §§ 22-24 og
for arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer i arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, bortset fra §§ 6 a – 6 c, § 7, stk. 1, §§ 8-10 og §§ 22-24.
§ 2. Forpligtelserne ifølge denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsleder og øvrige ansatte, leverandører, projekterende, reparatører m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige regler.
§ 3. Foruden denne bekendtgørelses bestemmelser gælder tillige sådanne regler, som i medfør af anden lovgivning måtte være fastsat om arbejdets udførelse.
Kapitel 2
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
§ 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.
§ 5. Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og metoder, indførelse af ny teknologi, anskaffelse af tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler og stoffer og materialer skal det sikres, at arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens almindelige og specielle krav.
§ 6. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal deltage i planlægningen af arbejdet, jf. §§ 4 og 5, samt i kontrollen af arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5.
Stk. 2. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte deltage i planlægningen af arbejdet, jf. §§ 4 og 5, samt i kontrollen med arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5.
Kapitel 2 a
Arbejdspladsvurdering
§ 6 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen navnlig med henblik på at sikre en skriftlig behandlingsmåde i forbindelse med den nærmere planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen, og at sikre, at resultatet heraf gøres synlig, jf. § 6 b, stk. 5. Udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen kan ske i elektronisk form.
Stk. 2. For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold inddrages i arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren sørge for, at virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages i og deltager i hele processen vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen, samt ajourføringen af arbejdspladsvurderingen. Det skal gennem en påtegning på arbejdspladsvurderingen fra sikkerhedsorganisationen dokumenteres, at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.
Stk. 3. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 2.
§ 6 b. En arbejdspladsvurdering skal udarbejdes under hensyntagen til arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes i virksomheden, arbejdsstedets indretning, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, omfatte en stillingtagen til de arbejdsmiljøproblemer, der er i virksomheden, og hvordan de skal løses. De nødvendige løsninger skal angives i arbejdspladsvurderingen.
Stk. 3. Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken metode en arbejdspladsvurdering skal udarbejdes. Ved den valgte metode skal det dog sikres, at vurderingen indeholder følgende elementer:
Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.
Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder problemernes art, alvor og omfang, samt årsagerne til problemerne for at kunne igangsætte de nødvendige løsninger.
Inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.
Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt de konstaterede problemer skal løses.
Retningslinier for hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger er fyldestgørende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.
Stk. 4. En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.
Stk. 5. En arbejdspladsvurdering skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
Stk. 6. En arbejdspladsvurdering skal ikke sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet, medmindre der er fastsat særlige regler herom i henhold til arbejdsmiljøloven.
§ 6 c. Hvis arbejdsgiveren ikke selv har fornøden indsigt til at udarbejde arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren indhente bistand fra en bedriftssundhedstjeneste eller andre særligt sagkyndige.
Stk. 2. Selvom der indhentes bistand fra særligt sagkyndige, er det dog stadig arbejdsgiverens ansvar, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering, og at kravene, der fremgår af § 6 a og § 6 b, stk. 1-5, er opfyldt.
Kapitel 3
Arbejdets udførelse
Almene krav
§ 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Stk. 2. Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.
Stk. 3. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.
§ 8. Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.
Stk. 2. Særlige følsomme risikogrupper, herunder gravide og ammende ansatte, skal beskyttes mod farer, som for dem er særlig alvorlige.
Stk. 3. Når arbejdsgiveren er underrettet om eller på anden måde bliver bekendt med, at en ansat er gravid eller ammer, skal arbejdgsiveren sørge for, at der i vurderingen af sikkerhed og sundhed under arbejdet indgår en vurdering af, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen, jf. navnlig de nævnte agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold i bilag 2.
Stk. 4. Hvis det herefter vurderes, at der er en risiko for, at en gravid eller ammende er udsat for de nævnte påvirkninger i stk. 3, skal det ud fra en vurdering af arten, omfanget og varigheden af den enkelte påvirkning fastlægges, om denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, og til imødegåelse heraf træffes i givet fald foranstaltninger efter stk. 5 og 6.
Stk. 5. Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdsstedet. Hvis det ikke er muligt og rimeligt på denne måde at opnå tilstrækkelig beskyttelse af den ansatte, skal risikoen imødegås ved foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, herunder om nødvendigt ændring af arbejdstiden og begrænsning af natarbejde.
Stk. 6. Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foranstaltningerne bestå i overførsel til andre arbejdsopgaver, der ikke indebærer fare for den gravide eller ammendes sikkerhed og sundhed.
§ 9. Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes
-
at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt, undgås eller begrænses,
-
at arbejdstempoet er således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt og
-
at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses.
§ 9 a. Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.
§ 10. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres:
At udformning af arbejdspladser, inventar, tekniske hjælpemidler samt valg af arbejds- og produktionsmetoder så vidt muligt passer til de personer, der skal benytte disse.
At egnede og effektive hjælpemidler, såsom løfteanordninger og transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Særlige krav
§ 11. Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.
Stk. 2. Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fare.
§ 12. Hvis den legemlige eller åndelige tilstand hos en ansat ved visse arbejder kan betyde øget fare for den ansatte selv eller dennes omgivelser, må den ansatte ikke beskæftiges ved sådanne arbejder.
Stk. 2. Hvis det vurderes, at foranstaltningerne efter § 8, stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at imødegå risiko for den gravide eller ammendes sikkerhed eller sundhed, må beskæftigelse ved det pågældende arbejde ikke finde sted.
§ 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres
at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,
at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget,
at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed,
at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte og
at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.
§ 14. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.
§ 15. Unødig påvirkning fra stråling skal undgås. Påvirkningen fra stråling under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.
§ 16. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.
§ 17. Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås. Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.
Kapitel 4
Oplæring og instruktion
§ 18. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med:
ansættelsen,
forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,
indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og
indførelse af ny teknologi.
Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.
§ 19. Arbejdsgiveren afholder eventuelle udgifter til den i § 18, nævnte oplæring, som skal foregå i arbejdstiden.
§ 20. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at ansatte fra en fremmed virksomhed, der udfører arbejde på virksomheden, får passende instruktion om de sikkerheds- og sundhedsforhold på virksomheden, der har betydning for deres arbejde.
§ 21. En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Stk. 2. Inden sådan beskæftigelse påbegyndes, skal virksomheden over for den fremmede virksomhed oplyse følgende, som denne er forpligtet til at videregive til de personer, der skal beskæftiges:
det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er nødvendige,
eventuelle krav til helbredsattester og
arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.
Kapitel 5
Kontrol med arbejdsmiljøet
§ 22. For at sikre, at arbejdsmiljøet til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal arbejdsgiveren sørge for,
at vurderingen, jf. § 6 b, stk. 4 og 5, og § 8, stk. 4 forefindes på virksomheden og revideres, når det har særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet,
at sagkyndig bistand indhentes, når dette er nødvendigt for at konstatere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, samt
at føre en liste over og udarbejde rapporter om arbejdsulykker i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 2003 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet.
§ 23. Arbejdsgiveren skal sørge for,
at der udarbejdes arbejdsforskrifter for rengøring, reparation og vedligeholdelse i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
at der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. Om nødvendigt skal virksomheden indhente bistand hertil fra en bedriftssundhedstjeneste eller andre særligt sagkyndige, og
at der udarbejdes beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, hvis der kan foreligge særlig risiko for udslip af sundhedsfarlige stoffer, eller hvis der kan foreligge særlig fare for brand, eksplosion, ulykker eller lignende.
Stk. 2. Arbejdsgiveren udpeger de personer, der skal varetage iværksættelsen af foranstaltningerne og planerne efter stk. 1, nr. 2, og nr. 3, og de skal være fornødent oplært, udgøre et tilstrækkeligt antal, samt råde over passende materiel under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. De ansatte i virksomheden skal underrettes om indholdet af de nævnte foranstaltninger og planer.
Stk. 3. Der skal føres effektiv kontrol og tilsyn med, at de forskrifter, foranstaltninger og planer, der er nævnt i stk. 1, overholdes. Kontrol og tilsyn skal føres af personer med fornøden indsigt inden for det pågældende arbejdsområde.
§ 24. Der skal føres effektiv kontrol med, at de sundhedsskadelige påvirkninger, der er nævnt i §§ 13-16, imødegås. Hvor der kan opstå sundhedsfare på grund af gasser, dampe og støv hidrørende fra stoffer og materialer eller på grund af støj og stråling, skal arbejdsgiveren sørge for, at det jævnligt, eller hvor det er nødvendigt, til stadighed kontrolleres, om forholdene er i orden, herunder foretage de nødvendige målinger for at gennemføre kontrollen. Måleresultater skal opbevares og på forlangende fremvises for Arbejdstilsynet.
Kapitel 6
Detailregler og dispensationer
§ 25. Direktøren for Arbejdstilsynet bemyndiges til at fastsætte detailregler for arbejdets udførelse i overensstemmelse med foranstående bestemmelser.
Stk. 2. I reglerne kan der desuden fastsættes bestemmelser om:
Særlige velfærdsforanstaltninger samt sådanne andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v. for arbejde, som må anses for at virke fysisk eller psykisk belastende på kort eller lang sigt.
Opslag eller egnet markering.
Grænseværdier, herunder støjgrænser, vægtgrænser, temperaturer, stråling m.v. samt kontrol med deres overholdelse.
At arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdomme, kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt prøve eller opnået en bestemt alder.
Beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdomme ved visse arbejder.
Begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
Stk. 3. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til anerkendte normer og standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i reglerne bemyndige tilsynskredsene til i nærmere angiven omfang at tillade afvigelser fra detailreglerne, jf. § 28.
§ 26. Direktøren for Arbejdstilsynet udsender anvisninger og vejledninger, hvori der gives nærmere retningslinier for, hvorledes bestemmelserne i bekendtgørelsen og detailregler kan opfyldes.
§ 27. Hvor der for udførelsen af et arbejde tillige gælder anden lovgivning, kan der ikke fastsættes regler efter foranstående bestemmelser uden forudgående forhandling med de respektive myndigheder.
§ 28. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold og direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.
Kapitel 7
Klageadgang
§ 29. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.
Kapitel 8
Straf
§ 30. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år, den der
overtræder § 4, § 5, § 6 a, § 6 b, stk. 1-5, § 6 c, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1-4, § 9 a og §§ 10-24,
ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. For overtrædelse af § 4, § 5, § 6 a, § 6 b, stk. 1-5, § 6 c, § 7, stk. 1, § 10, § 11, §§13-17 og §§ 22-24, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 31. I detailregler efter bekendtgørelsen kan der fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i disse efter § 84 i arbejdsmiljøloven.
Kapitel 9
Ikrafttræden mv.
§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 6 b, stk. 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 3. For arbejdsgivere, der senest den 31. december 2004 har udarbejdet en arbejdspladsvurdering, træder § 6 b, stk. 3, nr. 3 i kraft, når arbejdspladsvurderingen skal ajourføres, jf. § 6 b, stk. 4.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse ophæves den 1. juli 2004.
Arbejdstilsynet, den 17. juni 2004
Jens Jensen/Charlotte Skjoldager
*) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989, om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, (EFT 1989 L 183, side 1), Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991, om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (EFT 1991 L 206, side 19) og Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992, om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer, (EFT 1992 L 348, side 1).
Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001
medfør af § 20 stk. 2, § 43, § 44, § 73, § 74, stk.1 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, fastsættes:
Kapitel 1 - Område
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejdssted, hvor der udføres arbejde for en arbejdsgiver, med de begrænsninger der følger af § 2, stk. 2 og § 3 i lov om arbejdsmiljø samt undtagelserne i § 2.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse betegner:
»Arbejdssted«: Virksomhedens bedriftsområde, omfattende alle bygninger,bedriftsanlæg m.v. og arealer, som virksomhedens ansatte har adgang til som led i deres arbejde.
»Arbejdsplads«: Det sted inden for arbejdsstedet, hvor den enkelte ansatte udfører et arbejde.
»Arbejdsrum«: Ethvert rum, hvor der udføres arbejde.
§ 2. Bekendtgørelsen gælder ikke
hvor arbejdet, der udføres, er bygge- og anlægsarbejde, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning, eller
hvor arbejdet udføres på fremmed virksomhed eller andet sted uden for arbejdsgiverens eget bedriftsområde, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning.
Stk. 2. Inden for landbrug, skovbrug og gartneri gælder bekendtgørelsen kun for virksomhedens bygninger og bedriftsanlæg samt arealerne i umiddelbar tilknytning hertil.
Stk. 3. Det samme gælder andre virksomheder, hvis område er meget udstrakt eller spredt beliggende.
Stk. 4. Ved arbejde på marker, skove og andre arealer, der som følge af stk. 2 og 3 ikke omfattes af denne bekendtgørelse, finder bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning anvendelse.
§ 3. §§ 23 - 28 og 31, stk. 1 kan for arbejdsrum, hvori der kun lejlighedsvis eller ganske kortvarigt udføres arbejdsopgaver, fraviges i det omfang, det efter forholdene er rimeligt og forsvarligt. Det kan være tilfældet eksempelvis for depotrum, arkiv- og redskabsrum, teknikrum og ingeniørgange.
§ 4. Bekendtgørelsen bevirker ingen ændringer i de særlige krav til et arbejdssteds indretning, som følger af arbejdsmiljølovgivningens regler i øvrigt, som f.eks. reglerne om kloakarbejde, arbejde med bly og arbejde med asbest.
§ 5. Forpligtelsen ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, leverandører, projekterende og rådgivere med flere efter arbejdsmiljølovens almindelige regler.
Stk. 2. Det påhviler desuden den, der udlejer eller fremlejer bygninger, lokaler, arealer m.v. til brug for en virksomhed, der er omfattet af denne bekendtgørelse, at sørge for, at det udlejede er til rådighed for det pågældende formål på en måde, så det kan indrettes i overensstemmelse med kravene ifølge bekendtgørelsen.
Kapitel 2 - Planlægning og indretning af arbejdsstedet
§ 6. Arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
§ 7. Nyindretning af arbejdssteder, herunder væsentlig ombygning, der kan sidestilles med nyindretning, skal planlægges og gennemføres således, at hensynet til sikkerhed og sundhed i forbindelse med driften som helhed er tilgodeset. Foruden kravene i henhold til kapitel 3 - 9 skal herved navnlig iagttages, at bygninger med tilhørende arealer, arbejdsrum, bedriftsindretning, installationer m.v., dimensioneres, indrettes og indbyrdes placeres således, at
der kan etableres en forsvarlig arbejdsgang, herunder forsvarlige forhold for transport og oplagring med anvendelse af tekniske hjælpemidler i tilstrækkeligt omfang,
eventuelle farer og gener fra arbejdsprocesser, herunder udvikling af støv eller anden luftforurening, stråling, ekstreme temperaturer, støj, ildelugt m.v., kan begrænses mest muligt, og unødige påvirkninger undgås,
bygninger, anlæg, installationer m.v. kan anvendes, herunder rengøres, vedligeholdes og efterses m.v., på forsvarlig måde for såvel dem, der udfører arbejdet, som andre på stedet,
der anvendes bygningskonstruktioner og materialer af en sådan beskaffenhed, at der opnås en efter rummenes anvendelse forsvarlig isolering mod fugt, varme og kulde samt tilfredsstillende lyd, klima og lysforhold,
der ikke anvendes bygningsmaterialer, der afgiver dampe eller støv, som kan danne sundhedsskadelige eller generende koncentrationer i bygningen, eller som kan forårsage ophobning af generende eller farlige mængder af statisk elektricitet, og
der, hvor arbejdet kan medføre kraftig støvudvikling eller sundhedsskadelig forurening, ikke anvendes bygningskonstruktioner eller materialer, der kan opsamle forureningen, eller som er vanskelige at rengøre.
§ 8. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal deltage i planlægningen af arbejdsstedets indretning i overensstemmelse med reglerne for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Kapitel 3 - Almindelige bestemmelser
§ 9. Hvor hensynet til sikkerhed og sundhed gør det påkrævet, skal arbejdsstedet være indrettet, så arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, kan foregå i forsvarlige arbejdsrum, medmindre dette vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt.
Stk. 2. Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod vejrliget, f.eks. telt, halvtag eller skur, etableres i det omfang, det efter omstændighederne er rimeligt.
§ 10. Bygninger og bedriftsindretninger, herunder tekniske anlæg og installationer, tunneler, minegange, gruber, læsseramper og lignende, skal være af forsvarlig konstruktion og indretning under hensyn til anvendelsen samt holdt forsvarligt vedlige.
Stk. 2. Der skal under hensyn til risikoen ved brand og andre ulykker være forsvarlig mulighed for flugt og redning af personer.
Stk. 3. Tekniske anlæg, hjælpemidler og installationer m.v., som kan frembyde en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal være placeret og opstillet forsvarligt under hensyn hertil, forholdene i øvrigt og således, at de i tilfælde af uheld er til mindst mulig fare.
Stk. 4. Områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, skal sikres ved indhegning, overdækning eller anden passende foranstaltning.
§ 11. Der skal i nødvendigt omfang findes en holdbar skiltning anbragt på hensigtsmæssige steder, der giver oplysning eller advarsel om forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.
Stk. 2. Hvor der kan opstå særlige faresituationer, skal arbejdsstedet være forsynet med alarmsystemer, som f.eks. branddetektorer, der på hensigtsmæssig måde advarer herom.
§ 12. Arbejdsstedet skal være forsynet med passende ildslukningsudstyr, redningsudstyr samt fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde, når arbejdets art og forholdene i øvrigt gør det påkrævet.
Stk. 2. Der skal være særlige lokaler til førstehjælp, når det er nødvendigt. Lokalerne skal i tilstrækkelig mængde indeholde nødvendigt udstyr og materiel, der er anbragt på hensigtsmæssige steder. Lokaler til førstehjælp skal være let tilgængelige med bårer.
§ 13. Der skal på arbejdsstedet være indrettet tilstrækkelige færdselsveje og -arealer af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen på stedet kan foregå uhindret samt uden fare for sikkerhed og sundhed og med anvendelse af tekniske hjælpemidler i fornødent omfang.
Stk. 2. Færdselsveje og -arealer, der er hævet over tilstødende arealer, skal være forsynet med passende værn.
Stk. 3. Færdselsveje for køretøjer skal placeres i en passende afstand fra døre, porte, passager for gående færdsel, korridorer, trapper og lignende.
§ 14. Bygningsdele, bedriftsindretninger, tekniske anlæg, installationer og lignende, som regelmæssigt eller tilbagevendende skal være tilgængelige for eftersyn, rensning og justering, skal i nødvendigt omfang være udstyret med forsvarlige adgangsveje og arbejdsplatforme til brug herfor.
Stk. 2. Når særlige forhold taler derfor, kan sådanne adgangsveje udformes som lejdere. Lejdere skal være hensigtsmæssigt indrettet og sikret mod personnedstyrtning.
§ 15. Placeringen, antallet og dimensionerne af døre, porte, lemme m.v. skal være forsvarlige under hensyn til arbejdets art og forholdene i øvrigt. De skal bestå af egnede materialer og være udformet og indrettet således, at de let kan åbnes, lukkes og passeres uden risiko. De skal give tilstrækkelig isolering mod støj, kulde, fugt og brand m.v.
§ 16. Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed i det fri eller til et sikkerhedsområde.
Stk. 2. Såfremt det af sikkerhedsmæssige grunde er påkrævet, skal nødudgangsdøre eller -porte åbne i flugtretningen og skal kunne åbnes på en nem og sikker måde uden brug af nøgle og må ikke være forsynet med skyde- og drejedøre.
Stk. 3. Flugtveje og nødudgange skal holdes frit passable.
§ 17. I det omfang det er påkrævet af hensyn til en sikker orientering og færdsel, skal færdselsveje og -arealer samt flugtveje have en tydelig markering af færdselsretninger, udgange og uventede niveauforskelle.
Stk. 2. Flugtveje og nødudgange, hvortil der kræves belysning, skal være forsynet med tilstrækkelig nødbelysning.
§ 18. Der skal ved indretningen af arbejdsstedet i givet fald tages hensyn til handicappede arbejdstagere. Det gælder navnlig forholdene omhandlet i §§ 13, 15, 19, 47, 50 og 54.
Kapitel 4 - Arbejdsplads
§ 19. Den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt indrettet, herunder være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt og således, at alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.
Stk. 2. Hvor arbejdet uden ulempe kan foregå siddende, skal der findes en hensigtsmæssig arbejdsplads til dette. Ved stående og gående arbejde skal der, så vidt det er muligt, findes siddepladser, der kan benyttes ved afbrydelse i arbejdet.
Stk. 3. Der skal være forsvarlig adgang til arbejdspladsen og forsvarlig flugtmulighed herfra.
§ 20. Arbejdspladsen skal være placeret og indrettet, så den ansatte ikke påvirkes unødigt af stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, ildelugt, støj eller vibrationer m.v. fra andre arbejdspladser eller processer.
§ 21. Hvor der er risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af, skal der i nærheden af arbejdspladsen findes passende og tilstrækkelige hjælpemidler hertil, som f.eks. øjenskylleflaske, nødbruser og særlige rensemidler.
Kapitel 5 - Arbejdsrum
§ 22. Arbejdsrum skal være forsvarligt indrettet og placeret under hensyn til de processer, der skal foregå i arbejdsrummet, og således at unødige påvirkninger fra stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, ildelugt, støj eller vibrationer m.v. fra andre dele af arbejdsstedet og omgivelserne i øvrigt så vidt muligt er undgået. Arbejdspladser skal være forsvarligt placeret i arbejdsrummet.
Stk. 2. Hvis der i et arbejdsrum er særlige sikkerheds- eller sundhedsmæssige ricisi på grund af arbejdets art, særlige arbejdsprocesser m.v., skal arbejdsrummet være placeret, indrettet og udstyret, så farerne er imødegået mest muligt.
§ 23. Arbejdsrum skal under hensyn til arbejdets art være forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt, kulde og varme samt mod støj og vibrationer.
§ 24. Gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der.
§ 25. Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald.
Stk. 2. Der skal fra arbejdsrum være udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lignende.
Stk. 3. Hvis vinduer, tagvinduer og ovenlysvinduer kan åbnes, lukkes, justeres og fastgøres, skal det kunne ske på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Det skal sikres, at åbne vinduer, tagvinduer og ovenlysvinduer ikke udgør fare.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis arbejdets art ikke tillader dagslys og kan desuden fraviges helt eller delvist, hvis deres gennemførelse vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift.
§ 26. Gulvet i arbejdsrummet og under de enkelte arbejdspladser skal så vidt muligt være i samme niveau og uden buler eller huller. Eventuelle niveauforskelle og huller skal være tydeligt markeret.
Stk. 2. Gulvbelægningen skal være tilpasset det arbejde, der udføres i arbejdsrummet, og have en under hensyn til arbejdets art passende hårdhed og skridsikkerhed. Hvor der er risiko for væsentligt væskespild eller behov for spuling, skal gulvet være indrettet hertil.
§ 27. Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende.
Stk. 2. Arbejdsprocesserne i arbejdsrummet skal være placeret, så de ikke unødigt medfører påvirkning fra støj eller vibrationer.
§ 28. Overfladerne på gulve, vægge og lofter i arbejdsrum skal være af en sådan beskaffenhed, at de i fornødent omfang er afvisende over for forurening, og således at de kan rengøres effektivt på forsvarlig måde.
Stk. 2. Overfladerne må ikke kunne bevirke unødig synsbelastning.
§ 29. Arbejdsrummets overflader må ikke afgive dampe eller støv til arbejdsrummet eller kunne give anledning til dannelse af statisk elektricitet, så de ansatte udsættes for sundhedsskadelige eller kraftigt generende påvirkninger. I arbejdsrum, hvor der kan være eksplosionsfare, skal gulvbelægningen være egnet og ikke gnistgivende.
Kapitel 6 - Inventar
§ 30. Der skal på arbejdsstedet findes passende inventar, således at arbejdet kan udføres forsvarligt.
Stk. 2. Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende personale, skal i fornødent omfang være indstillelige.
Stk. 3. Inventaret skal være fremstillet af materialer, der ikke frembyder sundhedsfare. Udformning og materialer skal være af en sådan art, at inventaret kan renholdes effektivt på hensigtsmæssig måde over for de forureninger, det udsættes for.
Kapitel 7 - Temperaturforhold m.v.
§ 31. I arbejdstiden skal temperaturen i arbejdsrummene være tilpasset den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for. Temperaturforholdene i arbejdsrummet skal være uden generende temperaturforskelle.
Stk. 2. Hvis opvarmning af et arbejdsrum ikke er mulig på grund af produktionens art eller efter forholdene ikke er rimelig, skal der ske lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod kulde.
§ 32. Hvis produktionen eller produkterne kræver nedkøling, skal denne ske på en sådan måde, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig træk eller kuldestråling. Hvor det er muligt, skal arbejdspladser termisk isoleres fra nedkølingsprocessen.
Stk. 2. Hvis produktionen medfører kraftig varmestråling, skal der træffes egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning eller indkapsling af den pågældende arbejdsproces, til beskyttelse af de ansatte. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod varmestråling.
§ 33. Fugtighed eller damp, der opstår som følge af arbejdsprocesser eller aktiviteter i arbejdsrummet, og som ikke er nødvendig af hensyn til produktionen, skal i videst muligt omfang fjernes.
Kapitel 8 - Ventilation
§ 34. Hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk.
Stk. 2. Hvis der ikke på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse gennem vinduer, døre, ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes en mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed.
§ 35. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.
Stk. 2. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.
Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, jf. dog stk. 4 og stk. 5.
Stk. 4. Udsuget luft, der udelukkende stammer fra slibning af støbegods i støberiers rensehuse, kan dog, forudsat at støbegodset ikke indeholder stoffer og materialer omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. Udsuget luft, der udelukkende stammer fra sandblæsning, hvor der er krav om, at der skal bruges luftforsynet åndedrætsværn, kan dog, efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 4, forinden den føres tilbage, er effektivt renset og har mindst samme kvalitet som udeluften, herunder at den ikke indeholder ildelugt eller anden generende luftforurening. Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene.
Stk. 7. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 5, forinden den føres tilbage, er effektivt renset, således at luftens indhold af mineralsk støv (inert, respirabel) ikke overstiger 10% af grænseværdien. Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene.
Stk. 8. De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion. Ventilationsanlæg, omfattet af undtagelsen i stk. 4 og stk. 5, skal endvidere være konstrueret således, at recirkulation automatisk frakobles eller produktionen stoppes, hvis rensningen er utilstrækkelig.
§ 36. Tilførsel af frisk luft ved mekanisk ventilation skal bestå af udeluft, der bliver mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, afkastningsluft eller andre forureningskilder.
Stk. 2. Den friske luft kan dog i begrænset omfang blandes med udsuget luft fra arbejdsrummet, forudsat at denne luft er renset og ikke stammer fra ventilationsanlæg omhandlet i § 35, jf. dog bestemmelsen i § 35, stk. 4 og stk. 5.
§ 37. Ventilationsanlæg skal være konstrueret og installeret således, at de ikke i sig selv tilfører arbejdsstedet sundhedsskadelige stoffer og materialer, herunder mikroorganismer. De skal være velfungerende, f.eks. med afbalancerede indblæsnings- og udsugningsmængder.
Stk. 2. Afkastningsluften skal føres ud i det fri. Afkast skal placeres således, at mindst mulig afkastluft suges ind ved udeluftindtag gennem vinduer og døre eller giver anledning til gener på arbejdsstedet i øvrigt.
Stk. 3. Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så støj og trækgener undgås, og således at vedligeholdelsen kan ske på forsvarlig måde. Det skal sikres, at ventilationsanlæg ikke udgør fare.
Stk. 4. Hvis ventilationsanlæg kan åbnes, lukkes, reguleres og fastgøres, skal det kunne ske på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Stk. 5. Ventilationsanlæg skal holdes i funktionsdygtig stand, herunder holdes forsvarligt rene og jævnligt kontrolleres.
Kapitel 9 - Belysning
§ 38. Belysningen på arbejdsstedet skal være af en sådan beskaffenhed, at arbejdet og færdslen kan foregå forsvarligt.
Stk. 2. I det omfang det er påkrævet af hensyn til en sikker orientering i et rum, skal der ved indgangen til dette kunne tændes tilstrækkelig belysning.
§ 39. Der skal være en tilstrækkelig almen belysning i arbejdsrummet og passende særbelysning på den enkelte arbejdsplads, således at arbejdet kan foregå forsvarligt, herunder i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
§ 40. Den kunstige belysning skal med hensyn til lysfordeling, lysstyrke og lyskvalitet være afpasset efter arbejdets art og arbejdsrummets farver.
Stk. 2. Belysningen må ikke i sig selv give anledning til en sundhedsskadelig påvirkning. Den skal være indrettet således, at den ikke giver blænding, generende reflekser eller medfører generende varme.
Stk. 3. Hvis arbejdet er af en sådan art, at det kan være forbundet med en særlig fare, hvis belysninger svigter, skal der være indrettet en forsvarlig nødbelysning, der sikrer den nødvendige orientering.
Kapitel 10 - Vedligeholdelse og rengøring
§ 41. Arbejdsstedet skal holdes forsvarligt vedlige, rent og ryddeligt, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det skal herunder navnlig iagttages, at
færdselsveje og -arealer, herunder gulvbelægninger, holdes i forsvarlig stand og fri for genstande, materialer, spild eller lignende, der kan være til fare for færdslen,
der sker en forsvarlig opbevaring af tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer,
spild og affald samles og bortskaffes på forsvarlig måde, og
vinduer, lysarmaturer og lignende vedligeholdes og rengøres.
Stk. 2. Rengøringen skal udføres på en sådan måde, at skadelig forurening ikke spredes.
Stk. 3. Der må ikke anvendes rengøringsmidler eller -metoder, der kan forringe de sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold i øvrigt på arbejdsstedet.
§ 42. Der skal på arbejdsstedet være forsvarlige forhold for udførelsen af oprydning, rengøring og vedligeholdelse, så arbejdet hermed kan ske uden fare for sikkerhed og sundhed for såvel dem, der udfører dette arbejde, som for andre beskæftigede på virksomheden.
Kapitel 11 - Velfærdsforanstaltninger
§ 43. På arbejdsstedet skal der til rådighed for de ansatte findes følgende faciliteter indrettet i overensstemmelse med §§ 44 - 46:
toilet, der opfylder § 47,
spiseplads, der opfylder §§ 48 og 49, hvis der er spisepauser under arbejdet,
håndvask, der opfylder § 50,
garderobe, eller hvis omklædning finder sted omklædningsrum, der opfylder §§ 51 - 53, samt
telefonautomat, medmindre de ansatte på anden måde har adgang til at benytte telefon.
Stk. 2. Der skal tillige findes:
baderum, der opfylder §§ 54 og 55, jf. § 53, hvis arbejdet a) er tilsmudsende, b) medfører risiko for forurening med materialer, der kan være smittefarlige, c) medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed og sundhed er vigtigt at få fjernet fra huden, eller hindre spredning af, d) er fysisk anstrengende, eller e) er vådt,
renseplads, der opfylder § 56, hvis der på arbejdsstedet foregår vask, rensning, desinfektion eller anden rengøring af personlige værnemidler,
hvileplads, der opfylder § 57, hvis særlige hvilepauser er nødvendige eller påbudt, samt når gravide kvinder eller ammende mødre skal have mulighed for at hvile sig, og
soveplads, der opfylder § 58, hvis der på arbejdsstedet udføres tjeneste med tilladelse til at sove.
Stk. 3. Ansatte, der under arbejdet har risiko for at blive forurenet med materialer, der kan være smittefarlige, eller komme i berøring med stoffer eller materialer, som det af sikkerheds- eller sundhedshensyn er vigtigt at få fjernet fra huden, skal benytte de faciliteter, som tjener til at hindre påvirkning fra eller spredning af de pågældende stoffer eller materialer. Indtagelse af mad og drikke må ikke finde sted i arbejdsrum, hvor der udføres arbejde af nævnte karakter.
§ 44. Faciliteterne skal findes i tilstrækkeligt antal under hensyn til arbejdets art og antallet af personer, der i almindelighed benytter dem, og være hensigtsmæssigt beliggende i forhold til hinanden, til arbejdspladser og til færdselsveje.
§ 45. Faciliteterne skal være indrettet i fast bygning, med mindre det efter forholdene ikke er muligt eller rimeligt.
Stk. 2. Faciliteterne skal være beliggende i rum, der er indrettet forsvarligt. Faciliteter, der tjener særlige sikkerheds- eller sundhedsmæssige formål, skal være indrettet hensigtsmæssigt under hensyn hertil. Rummene skal have passende tilførsel af frisk luft, passende temperaturforhold m.v. samt være forsynet med nødvendigt og hensigtsmæssigt inventar og udstyr.
§ 46. Faciliteterne for de ansatte må normalt ikke stå til rådighed for andre end dem, der er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, eller på anden måde er beskæftiget på arbejdsstedet.
Stk. 2. Flere arbejdsgivere inden for samme bebyggelse kan dog have faciliteter indrettet fælles for deres ansatte, under forudsætning af at der er truffet aftale om, hvem af dem det påhviler at sørge for vedligeholdelse og rengøring af faciliteterne.
Stk. 3. Hvis der på et arbejdssted er højst tre ansatte beskæftiget samtidig, kan arbejdsgiveren henvise de ansatte til faciliteterne i arbejdsgiverens private bolig eller en tjenestebolig, hvis den står til rådighed for de ansatte under arbejdet. Det er en betingelse, at boligen ligger i nærheden af arbejdsstedet, og at de pågældende faciliteter i øvrigt opfylder bekendtgørelsens krav og findes i egnede lokaler.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke arbejdssteder, hvor der udføres særligt tilsmudsende arbejde eller arbejde, der medfører risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af.
Toiletter, jf. § 43, stk. 1
§ 47. Toiletterne skal have vandudskylning. Stk. 2. Arbejdstilsynet kan påbyde, at der indrettes særskilt toilet for ansatte, der udfører arbejde, der er særligt tilsmudsende eller udsætter dem for forurening, som af sundhedsmæssige grunde ikke må spredes.
Spiseplads, jf. § 43, stk. 1
§ 48. Spisepladsen skal anvises i et egnet lokale med forsvarlige hygiejniske forhold og indeholde et antal borde og siddepladser med ryglæn, der står i passende forhold til antallet af ansatte. Arbejdspladsen kan ikke anvises som spiseplads.
Stk. 2. Hvis der på et arbejdssted i almindelighed er beskæftiget mere end tre ansatte samtidig, skal der findes en særlig spiseafdeling, normalt indrettet i et særskilt rum.
Stk. 3. Der skal indrettes særskilt spiseafdeling for ansatte, der udfører arbejde, der er tilsmudsende, hvis der ikke foretages omklædning før spisepauserne.
Stk. 4. Der skal træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke- rygere mod gener fra tobaksrøg.
§ 49. Medbragt mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, og der skal desuden være mulighed for at varme mad og drikke. Der skal være adgang til frisk drikkevand.
Håndvaske, jf. § 43, stk. 1
§ 50. Håndvaske skal være forsynet med rindende koldt og varmt vand og sæbe samt være hensigtsmæssigt placeret i forhold til arbejdsrum, spiseafdeling, toiletter og garderober eller omklædningsrum.
Stk. 2. Håndvaske, der benyttes i forbindelse med arbejde, hvor de ansatte udsættes for forurening, som af sundhedsmæssige grunde ikke må spredes, må ikke have håndbetjente vandhaner.
Stk. 3. I det omfang, forureningen af huden ikke kan fjernes med almindelig sæbe, skal der ved håndvasken findes hudrensemidler.
Garderobe og omklædningsrum, jf. § 43, stk. 1
§ 51. Gangtøj og arbejdstøj skal kunne opbevares forsvarligt i f.eks. garderobe eller omklædningsrum.
Stk. 2. De ansatte skal desuden have mulighed for forsvarlig opbevaring af personlige ejendele, f.eks. i et aflåseligt garderobeskab, aflåselig skuffe i eget arbejdsbord eller andet aflåseligt rum af passende størrelse.
§ 52. Omklædningsrum skal indeholde aflåseligt garderobeskab til hver ansat. Garderobeskabe skal have ventilationsåbninger.
Stk. 2. Hvis arbejdet er tilsmudsende eller vådt, skal gang- og arbejdstøj opbevares forsvarligt adskilt, f.eks. i 2 adskilte garderobeskabe.
Stk. 3. Hvis arbejdet medfører særlig risiko for, at arbejdstøjet bliver vådt, skal der findes særskilt tørreplads, hvor det kan tørres på passende tid.
Stk. 4. Kvinder og mænd skal enten have adskilte omklædningsrum eller have mulighed for at benytte samme omklædningsrum hver for sig.
Stk. 5. Omklædningsrummene skal være udstyret med siddepladser.
§ 53. Hvis de ansatte udsættes for forurening, som af sundhedsmæssige grunde ikke må spredes, skal der være indrettet to adskilte omklædningsrum, et til gangtøj og et til arbejdstøj. De skal være placeret således, at færdsel imellem dem kun kan ske gennem et baderum, og færdsel til og fra omklædningsrummet for gangtøj ikke går gennem områder med forurening.
Stk. 2. Omklædningsrummet for arbejdstøj skal være indrettet og udstyret, så der her på forsvarlig måde kan foretages pakning af arbejdstøjet i tæt emballage, inden det fjernes til vask. Benyttes éngangsbeklædning eller udstyr, skal der findes lukkede, hensigtsmæssige affaldsbeholdere hertil.
Stk. 3. Omklædningsrummet for arbejdstøj må ikke være til benyttelse for andre end dem, der er udsat for den pågældende forurening.
Baderum, jf. § 43, stk. 2
§ 54. Baderum skal være indrettet med et passende antal håndvaske og brusebade med koldt og varmt vand. Brusebade skal være afskærmet fra omklædningsrum, forrum og andre omgivelser.
Stk. 2. Kvinder og mænd skal enten have adskilte baderum eller have mulighed for at benytte samme baderum hver for sig.
§ 55. På arbejdssteder, hvor arbejdet medfører ildelugt, der ikke kan fjernes fra huden ved brusebad, kan Arbejdstilsynet påbyde, at der indrettes sauna.
Renseplads, jf. § 43, stk. 2
§ 56. Renseplads skal findes på et dertil egnet sted, eventuelt et særligt rum, med de nødvendige hjælpemidler, så rengøringen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Hvileplads, jf. § 43, stk. 2
§ 57. Til hvilepauser skal der findes en passende hvileplads. Hvilepladsen må ikke indrettes i arbejdsrum, hvor der er støjgener eller foregår tilsmudsende arbejde, eller hvor der arbejdes med sundhedsskadelige stoffer og materialer.
Stk. 2. Der skal træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke- rygere mod gener fra tobaksrøg.
Soveplads, jf. § 43, stk. 2
§ 58. Soveplads skal være indrettet i et passende, aflåseligt rum, som, når det benyttes som soverum, ikke må anvendes til andet formål. Der skal i passende nærhed af soverummet findes toilet med håndvask.
Kapitel 12 - Forholdet til anden lovgivning
§ 59. Foruden denne bekendtgørelses bestemmelser gælder tillige sådanne regler, som i medfør af anden lovgivning måtte være fastsat om arbejdssteders indretning.
§ 60. Bygningsreglementet gældende på det tidspunkt, hvor et arbejdssted er indrettet, udgør de mindstekrav, der efter bekendtgørelsen stilles til arbejdsstedets bygningsmæssige udformning og indretning. Efter væsentlig ombygning udgør bygningsreglementet på ombygningstidspunktet mindstekravene.
§ 61. Til arbejdssteder inden for de erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning, stilles ikke bygningsmæssige krav udover de minimumskrav, der følger af § 60, forudsat byggeriet er gennemført efter byggetilladelse udstedt efter den 1. maj 1986.
Stk. 2. Den nærmere afgrænsning af hvilke erhvervskategorier, der er omfattet af stk. 1, er fastsat i aftale mellem Arbejdsministeriet og By- og Boligministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer. De pågældende erhvervskategorier er grupperet i bilag 1. Eksempler på arbejdsprocesser/virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1, er givet i bilag 2. Afgrænsningen kan, når der er behov herfor, reguleres af By- og Boligministeriet og Arbejdsministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer.
§ 62. Konstateres der efter indretningen af et arbejdssted forhold, der væsentlig afviger fra, eller som der ikke er truffet bestemmelser om i bygningsreglementet, kan Arbejdstilsynet uanset foranstående bestemmelser, og såfremt forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige uforsvarlige, påbyde foranstaltninger til imødegåelse heraf.
Kapitel 13 - Detailregler
§ 63. Direktøren for Arbejdstilsynet bemyndiges til, under medvirken af Arbejdsmiljørådet, jf. lov om arbejdsmiljø § 66, stk. 3, at fastsætte detailregler for faste arbejdssteders indretning i overensstemmelse med foranstående bestemmelser.
Stk. 2. I reglerne kan der desuden fastsættes bestemmelser om,
at bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet om deres anvendelse har været forelagt Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, eller
at planer om indretning eller ændring af bygninger, lokaler og tekniske anlæg og installationer m.v. skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse.
Stk. 3. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og standarder, der har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, når disse angives entydigt, herunder med datering.
§ 64. Direktøren for Arbejdstilsynet udsender anvisninger, hvori der gives nærmere retningslinier for, hvorledes bestemmelser i bekendtgørelsen og detailreglerne kan opfyldes.
§ 65. Regler efter bekendtgørelsen, der kan berøre anden lovgivning, fastsættes efter forudgående forhandling med de respektive myndigheder.
Kapitel 14 - Dispensationer og klageadgang
§ 66. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv nr. 89/654/EØF af 30. december 1989 om foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed under arbejdet.
§ 67. Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.
Kapitel 15 - Straf
§ 68. Med mindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
overtræder § 5, stk. 2, §§ 6 - 7 og §§ 9 - 58,
ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller
tilsidesætter vilkår for tilladelse i henhold til bekendtgørelsen.
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 6 - 7 og §§ 9 - 58 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 16 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttræden
§ 69. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2001.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning ophæves.
Overgangsregler
§ 70. § 5, stk. 2, finder ikke anvendelse på lejemål, der er indgået inden 1. januar 1993.
Stk. 2. § 25, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på virksomheder, der inden 1. januar 1993 lovligt efter de hidtil gældende arbejdsmiljøregler har arbejdsrum indrettet i lokaler uden dagslys eller med begrænset tilgang heraf eller uden udsyn, dog f.s.v.a. § 25, stk. 1, kun hvis de bygningsmæssige forhold ikke giver mulighed herfor.
Stk. 3. På virksomheder, indrettet uden særlig spiseafdeling inden 1. januar 1993, kommer § 48, stk. 2, ikke til anvendelse, medmindre arbejdet er af en sådan art, at spisning ikke bør foregå i arbejdsrum. Dog skal bestemmelsen opfyldes, hvis virksomheden foretager væsentlig ombygning.
§ 71. Uanset § 70, stk. 2 - 3, kan Arbejdstilsynet påbyde en virksomhed at opfylde de heri nævnte bestemmelser inden en rimelig frist, hvis særlige sikkerheds- eller sundhedsmæssige hensyn taler herfor.
§ 72. Dispensationer fra hidtil gældende og i denne bekendtgørelse videreførte regler forbliver i kraft på de ved dispensationens meddelelse givne forudsætninger og fastsatte vilkår.
Arbejdsministeriet, den 13. februar 2001
Ove Hygum/Morten Bergulf
*) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/654/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet, EF-tidende nr. L 393/1 af 30. december 1989.
Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993
I henhold til § 17, stk. 3, § 35, stk. 1, § 39, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 41, stk. 1, nr. 2, § 49, § 49 c, stk. 1, § 57 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 373 af 20. maj 1992, lov nr. 474 af 24. juni 1992 og efter lov nr. 177 af 14. april 1993, samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, fastsættes:
Kapitel 1 - Område og definitioner
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter arbejde med de i bekendtgørelsens bilag 1 nævnte produkter, samt klargøring og afslutning i forbindelse med disse arbejder.
Stk. 2. Fremstilling af de produkter, der er nævnt i bilag 1, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.
Stk. 3. Bekendtgørelsen bevirker ingen ændringer i de særlige krav, der følger af arbejdsmiljølovgivningens regler i øvrigt, som fx reglerne om asbest og om epoxyharpikser og isocyanater.
§ 2. Betegnelsen "produkter" i denne bekendtgørelse omfatter de stoffer og materialer, der er nævnt i bilag 1.
§ 3. Ved et kodenummer for et produkt forstås i denne bekendtgørelse en kode bestående af to tal forbundet med en bindestreg.
Stk. 2. Tallet før bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod indånding af dampe fra produktets indhold af flygtige bestanddele, herunder organiske opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod kontakt med produktet på hud, i øjne og i luftveje eller mod indtagelse.
§ 4. Bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder endvidere for arbejde omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsmiljø, og arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.
§ 5. Arbejde med produkter, som er omfattet af denne bekendtgørelse skal planlægges, tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og i øvrigt i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens almindelige regler.
Kapitel 2 - Kodenummer
§ 6. Før et produkt leveres til det omhandlede arbejde, skal importør, fremstiller eller forhandler fastsætte et kodenummer, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre.
§ 7. Et produkts kodenummer skal anføres tydeligt på emballagen eller på anden måde meddeles skriftligt til modtageren. Årstallet for ikrafttræden for den bekendtgørelse, efter hvilken kodenummeret er fastsat, skal angives sammen med kodenummeret. Kodenummeret skal oplyses i brugsanvisninger, der udarbejdes efter §§ 16 eller 20 i bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.
§ 8. For et produkt, hvor der foreskrives blanding af flere komponenter eller tilsætning af fortyndingsmiddel, skal der fastsættes kodenummer både for produktet alene og for den brugsklare blanding.
Stk. 2. For et produkt, hvor der foreskrives brug ved en bestemt temperatur, skal der fastsættes et kodenummer både for produktet ved rumtemperatur og for produktet ved den foreskrevne temperatur.
§ 9. Hvis et produkt indeholder lavtkogende væsker, og hvis der ved arbejdet med produktet skal anvendes åndedrætsværn som beskyttelse mod indåndingsfaren, skal emballagen eller meddelelsen om kodenummeret tillige indeholde oplysning om, at dette skal være luftforsynet åndedrætsværn.
Kapitel 3 - Brug
§ 10. Et produkt, herunder den brugsklare blanding, må ikke anvendes, uden at kodenummeret for produktet er oplyst, jf. kapitel 2. Oplysningen herom skal være tilgængelig for de ansatte.
§ 11. Et produkt må ikke anvendes, hvis produktet i brugsklar stand har højere tal i kodenummeret end det, der i bilag 2 er angivet for den pågældende arbejdsproces.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, når der i medfør af anden lovgivning stilles særlige krav til overfladens egenskaber eller til det færdige arbejde.
§ 12. Et produkt må ikke anvendes, hvis det til den påtænkte anvendelse kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende produkt. Der skal derfor normalt anvendes et produkt med lavest muligt kodenummer i brugsklar stand.
Stk. 2. Når brugen af et erstatningsprodukt vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.
Stk. 3. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen af, om erstatning kan foretages.
Stk. 4. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 1, eller brugen af produktet ikke kan undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsprodukt vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.
Kapitel 4 - Sikkerhedsforanstaltninger
§ 13. Ved arbejde med produkterne skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. I forbindelse med klargøring og afslutning af arbejdet, skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bekendtgørelsens bilag, til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter.
§ 14. Varme flader med en temperatur over 35°C skal afkøles, hvis det kan ske uden urimelige merudgifter eller ulemper. Ved arbejde på varme flader fastlægges sikkerhedsforanstaltningerne ud fra kodenummeret, idet tallet før bindestregen forhøjes til nærmeste højere tal. Derudover skal der altid benyttes åndedrætsværn i form af helmaske. § 15. Efter afslutningen af det enkelte arbejde med produkterne og indtil de påførte produkter er tørret eller udhærdet i en sådan grad, at faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt, skal sikkerhedsforanstaltninger fortsat følges, jf. § 13.
§ 16. Hvor det er nødvendigt at flere beskæftigede samtidig udfører arbejde med produkterne så nær hinanden, at der er fare for sundhedsfarlig påvirkning ud over den, der kan henføres til eget arbejde, skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.
Stk. 2. Andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med produkterne eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må ikke udsættes for sundhedsfarlig påvirkning fra dette arbejde.
§ 17. Arbejde med åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige enten 6 timer på en arbejdsdag, når der anvendes luftforsynet åndedrætsværn, eller 3 timer på en arbejdsdag, når der anvendes filtrerende åndedrætsværn. I særligt belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, skal tiden nedsættes. Beskæftigelse med åndedrætsværn må ikke foregå uafbrudt.
Stk. 2. Skønnes det ved arbejdets tilrettelæggelse, at den ansattes beskæftigelse med filtrerende åndedrætsværn vil vare over den fastsatte frist i stk. 1, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn allerede fra arbejdets begyndelse. Hvis arbejdet er så fysisk anstrengende, at vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden, skal anvendes luftforsynet åndedrætsværn.
§ 18. På et let tilgængeligt sted skal der findes en øjenskylleflaske til førstehjælp i ulykkestilfælde.
§ 19. Hvor der udføres malearbejde, der er omfattet af bilag 2 og bilag 3, for så vidt arbejdet ikke udføres på værft, samt bilag 4, punkt a, skal der være adgang til håndvaske, der er forsynet med rindende vand, egnede hudrensemidler, herunder sæbe, samt egnede hudcremer.
§ 20.På faste arbejdssteder, hvor der udføres arbejde, der er omfattet af bilag 3, 4, 5, 6 eller 7, skal der være adgang til et forsvarligt antal håndvaske med varmt og koldt vand.
Stk. 2. Hvis der på arbejdssteder omfattet af stk. 1 udføres sprøjtearbejde eller arbejde med produkter med tallene 3, 4, 5 eller 6 efter bindestregen i kodenummeret, skal der være indrettet omklædningsrum med adskilt opbevaring af gangtøj og arbejdstøj, samt i umiddelbar nærhed af omklædningsrummet velventilerede og opvarmede baderum med håndvaske og afskærmede brusebade med varmt og koldt vand.
Stk. 3. Der skal desuden være adgang til håndvaske med varmt og koldt vand i forsvarlig nærhed af det sted, hvor arbejdet udføres.
Stk. 4. Ved håndvaske skal der være egnede hudrensemidler, herunder sæbe, samt egnede hudcremer.
§ 21. Arbejdssteder skal i øvrigt være indrettet i overensstemmelse med bekendtgørelserne om henholdsvis faste arbejdssteders indretning, skiftende arbejdssteders indretning og om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning i det omfang, arbejdsstederne er omfattet heraf.
Kapitel 5 - Dispensationer
§ 22. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan bemyndige tilsynskredsene til i enkelttilfælde at tillade afvigelser fra § 11, §§ 13-14, § 17, §§ 19-20, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
Kapitel 6 - Klageadgang
§ 23. Arbejdstilsynets afgørelse efter bekendtgørelsen kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.
Kapitel 7 - Straf
§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:
overtræder §§ 6-10, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og §§ 13-20,
undlader at efterkomme påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen,
tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen.
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 6-10, § 11, stk. 1, og §§ 13-20, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Kapitel 8 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 463 af 3. august 1982 om erhvervsmæssigt malearbejde og følgende bestemmelse i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden: Under 3, B. bekendtgørelser 25): Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 67 af 8. februar 1974 om forbud mod anvendelse af visse klæbemidler ved bygningsarbejde på midlertidig arbejdsplads.
§ 26. Produkter, for hvilke der er fastsat et kodenummer efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 464 af 3. august 1982 om fastsættelse af kodenummer for produkter omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt malearbejde, må dog indtil 1. september 1994 leveres, forsynet med dette kodenummer (kodenummer uden angivelse af årstal for kodenummerbekendtgørelsen). Det er dog en betingelse, at kodenummeret for produktet efter bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre på anden måde er oplyst skriftligt.
Stk. 2. Det er tilladt at anvende produkter, der er leveret inden den 1. september 1994, forsynet med et kodenummer, der er uden angivelse af årstal for kodenummerbekendtgørelsen, indtil den 1. april 1995. Det er dog en betingelse, at kodenummeret efter bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre er oplyst og lægges til grund ved produktets brug m.v.
§ 27. Det er tilladt at anvende eksisterende sprøjtebokse og sprøjtekabiner, der ikke opfylder kravene til i henholdsvis skema VII.1 og skema VII.2, indtil den 1. januar 1994.
Direktoratet for Arbejdstilsynet, den 13. maj 1993
Erik Andersen/Charlotte Skjoldager
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning
SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse
I henhold til § 49, stk. 1, og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 373 af 20. maj 1992, lov nr. 474 af 24. juni 1992 og efter lov nr. 177 af 14. april 1993, samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, fastsættes:
Område
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter produkter, der ifølge § 1, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter, skal være forsynet med et kodenummer.
Kodenumre
§ 2. Før et produkt leveres til arbejde omfattet af bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter, skal importør, fremstiller eller forhandler fastsætte et kodenummer. Produktets kodenummer skal fastsættes efter retningslinjerne herfor i bilaget til bekendtgørelsen.
§ 3. Et produkts kodenummer skal anføres tydeligt på emballagen eller på anden måde meddeles skriftligt til modtageren. Årstallet for ikrafttræden for den bekendtgørelse, efter hvilken kodenummeret er fastsat, skal angives sammen med kodenummeret. Kodenummeret skal oplyses i brugsanvisninger, der udarbejdes efter §§ 16 og 20 i bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.
§ 4. For et produkt, hvor der foreskrives blanding af flere komponenter eller tilsætning af fortyndingsmiddel, skal der fastsættes et kodenummer både for produktet alene og for den brugsklare blanding.
Stk. 2. For et produkt, hvor der foreskrives brug ved en bestemt temperatur, skal der fastsættes et kodenummer både for produktet ved rumtemperatur og for produktet ved den foreskrevne temperatur.
§ 5. Hvis et produkt indeholder lavtkogende væsker, og hvis der ved arbejdet med produktet skal anvendes åndedrætsværn som beskyttelse mod indåndingsfaren, skal emballagen eller meddelelsen om kodenummeret tillige indeholde oplysning om, at dette skal være luftforsynet åndedrætsværn.
Ændringer af bilag, dispensation og klageadgang
§ 6. Direktøren for Arbejdstilsynet foranlediger ændringer i bekendtgørelsens underbilag 1 i forbindelse med ændring af grænseværdier i Arbejdstilsynets liste for stoffer og materialer.
§ 7. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for enkelte fag, faglige områder eller for enkelte virksomheder tillade afvigelser fra § 2, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
§ 8. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.
Straf
§ 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der:
overtræder §§ 2-5
undlader at efterkomme påbud eller forbud, der er meddelt i henhold tilbekendtgørelsen, eller
tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen.
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 2-5 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 464 af 3. august 1982 om fastsættelse af kodenummer for produkter, omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt malearbejde.
§ 11. Et produkt, for hvilket der er fastsat et kodenummer i henhold til den i § 10, stk. 2, nævnte bekendtgørelse, må dog indtil den 1. september 1994 leveres, forsynet med dette kodenummer (kodenummer uden angivelse af årstal for kodenummerbekendtgørelsen). Det er dog en forudsætning, at kodenummeret for produktet efter nærværende bekendtgørelse på anden måde oplyses skriftligt.
Direktoratet for Arbejdstilsynet, den 13. maj 1993
Erik Andersen/Charlotte Skjoldager |